Før 1868 – sogneforstanderskab
Det var de basale opgaver på landet, sogneforstanderskaberne tog fat på. Fattigvæsen, skoler og veje var de vigtigste.
1868 – 1970 Sogneråd[1]
Sogneråd afløste ved lov om landkommunernes styrelse m. v. af 6. juli 1867[1], der trådte i kraft i 1868, sogneforstanderskab som betegnelse for ledelsen af en sognekommune. Det blev samtidig bestemt, at et landdistrikt der hørte under en købstadskirke, men havde eget fattigvæsen, skulle have sit eget sogneråd. Som hidtil skulle sogne, der havde fælles fattigvæsen, være én sognekommune.
Den nye ordning for sognekommunerne betød også, at skolevæsenets administration og økonomiske forvaltning blev lagt over til sognerådene. Samtidig blev der nedsat en skolekommission, der skulle føre tilsyn med undervisningen. Her var sognepræsten fast medlem, mens kommissionens to øvrige medlemmer blev udpeget af sognerådet. Mindst ét af disse medlemmer skulle samtidig være medlem af sognerådet
I 1908 blev sognerådenes demokratiske grundlag stærkt udbygget, da alle over 25 år – både kvinder og mænd – fik valgret. Stadig var det sådan, at valgretten blev frataget, hvis man skyldte i skat eller ikke havde tilbagebetalt sin fattighjælp – det blev dog i store træk ophævet i 1933. – Bemærk at kvinder fik valgret til folketing og rigsdag i 1915
1970 – 2007 Sydfalster Kommuner
2007 - Guldborgsund kommune (sammenlægning af Nykøbing Falster, Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing, Sydfalster)
[1] Lov om landkommunernes styrelse m. v. af 6. juli 1867[1]