Indvielse af stander ved Abrahamskilden på Sildestrup Øvej

Imellem Idestrup og Sildestrup springer en kilde som Idestrup Lokalhistoriske Arkiv nu med hjælp fra Møenbogaardfonden har fået midler til at profilere. Ved kilden er der en lille grøn plet med bord-bænk sæt så interesserede kan nyde kilden.

Ved kilden er der rejst en stander som fortæller om kildens genetablering. I 2020 tog en lokal borger kontakt til jordens ejer om en mulig genetablering af kilden, og vedkommende fik lov til at gå i gang.


For at markere kilden og standeren arrangerede Idestrup Lokalhistoriske Arkiv tirsdag den 13. maj kl 14 en lille højtidelighed hvor 20 fremmødte fejrede kilden og standeren.

Formanden Birthe Rasmussen bød velkommen og initiativtageren Peter Vest Hansen fortalte om kildens tilblivelse. Jorden hvorpå kilden er placeret på en grund som i tidernes morgen tilhørte en nu nedlagt gård i Idestrup kaldet Abrahamsminde. Grunden til dette navn er at gården tilhørte en præst i Idestrup Abraham Salomon som havde den forpagtet indtil sim død omkring 1690. Hans søn overtog gården og senere og efterfølgende forpagtere tog navnet ”Abraham” til sig. Derfor er kilden døbt Abrahamskilden. Peter fortalte videre at han som barn i Sdr. Taastrup hver dag kørte forbi kilden og at han og andre drak af kilden.

Kilden blev slettet engang i 60erne men på initiativ af Peter blev den i 2020 genetableret efter aftale med jordens nuværende ejer Karl Verner Rasmussen.

Ved kilden er der opsat bord-bænk sæt så forbipasserende kan nyde kilden og læse hele dens historie


Idestrup Lokalhistoriske Arkiv er oprettet som lokalhistorisk interessegruppe med første møde i konfirmantstuen på Idestrup Præstegård 27.9.1978. Erna Nielsen fra Sdr. Ørslev havde ansvar for arkivering og Astrid Jensen fra Idestrup blev protokolfører. Forhandlere med kommunen var Pastor Brøndholdt og Agnethe Graae Jensen. Arkivalierne skulle opbevareres på Idestrup Bibliotek

Idestrup lokalhistoriske Arkiv
indeholder forskellige beskrivelser og
historier (arkivalier) fra Idestrup sogn.
Desuden er vi behjælpelig med at finde
oplysninger om alt hvad der er muligt og
som kan fortælle noget om livet og forholdene i sognet 



Bog om Idestrup by omkring 1925. Lokalarkivet har netop udgivet en bog om Idestrup by omkring 1925. Dette gør vi for at fejre 100-års dagen for folketællingen 1925. Bogen fortæller om udvikling i Idestrup og i Danmark op til denne tid. Der er beskrivelse af huse og beboere i byen og beskrivelse af brugserne, bageriet, skolerne, gårdene og foreningerne. Der er også et par levnedsbeskrivelse fra f.eks Thorvald Ravn og Maren og Johannes Larsen. Bogen kunne ikke være realiseret uden støtte fra Johannes og Maren Larsen legat.

Bogen kan købes på lokalarkivet i åbningstiden som er tirsdage 13.30-17.00. Pris er kr. 100

Arkivet har åbent

Hver tirsdag fra 13.30 - 17.00 - du er velkommen - eller skriv til os på


arkividestrup@gmail.com

          


Siden er opdateret 9. juni 2025 19.45